Denne artikel er et uddrag af et bachelorprojekt med titlen "NLP og Ledelse". Uddraget er kun kort redigeret til udgivelsen her på siden, men det formodes at det alligevel kan give et godt overblik over kritikken af NLP og nogle svar på denne kritik. Denne artikel er specielt velegnet til dig der tror at NLP er en sekt, at NLP er en religion eller at NLP er uvidenskabeligt.

I takt med at NLP er blevet mere og mere anerkendt i bl.a. forretningsverdenen[1], har der naturligvis også været kritikere af modellen på banen. I dette afsnit vil læseren derfor få mulighed for at stifte bekendtskab med kritikken af modellen; samtidig relateres kritikken til det vi allerede ved om modellen (Til læsere på www.NLP-links.dk beklager jeg, at det ikke er muligt at læse denne indledende gennemgang af modellen).

Kritikken af NLP kan deles op i tre forskellige former for kritik, som oftest forekommer:

• NLP er uvidenskabeligt
• NLP er en New Age strømning
• NLP har ingen etik

 

1. NLP er uvidenskabeligt

Det er allerede blevet nævnt at NLP har rødder i pragmatismen, hvorfor man anser det der virker for at være sandt. Igennem tiden har der dog været andre personer, for hvem det ikke var tilstrækkeligt, at blive informeret om teknikkernes effekt. Disse personer har kastet sig ud i eksperimenter, der undersøger forskellige dele af NLP. På trods af at der er tale om enkeltdele af feltet, et felt - som tidligere nævnt - er svært at definere, benyttes nogle af disse eksperimenter af kritikere som argumenter mod NLP som helhed.

På hjemmesiden: http://www.bradburyac.mistral.co.uk/nlpfax22.htm, opdeles forskningen i tre dele.

• Forskning, der ikke er kompetent udført
• Forskning, der tilsyneladende er kompetent udført, som afviser forskellige dele af NLP
• Forskning, der ikke umiddelbart er NLP relateret, men som støtter dele af denne

Da meget af den viden, som NLP har taget under sine vinger, ikke bliver præsenteret i abstrakt eller kodificeret form, er det umiddelbart svært at lære nok om modellen i bøger, til at kunne forske i de forskellige påstande. Det er set i nogle tilfælde på den nævnte hjemmeside, at personer har sat sig for at afprøve en NLP teori, uden at have forstået den ordentligt. Den del af NLP der er blevet afvist, som følge af inkompetent forskning, er ”øjenbevægelsesmodellen”. Nedenfor gives en meget kort introduktion.

Øjenbevægelsesmodellen beskriver hvordan de fleste højrehåndede mennesker vil bevæge deres øjne, afhængigt af hvilket repræsentationssystem de gør brug af. F.eks. vil det at et menneske kigger op og til venstre signalere, at personen benytter et visuelt husket billede V^R mens op og til højre signalerer visuelt konstrueret V^C. Modellen har nogle forbehold mht. venstre og højrehånede, men dernæst er der nogle faldgrupper, som man skal undlade at falde i.[2] Et af de eksperimenter, der afviser denne del af NLP, havde til formål at undersøge hvorvidt øjenbevægelserne ville være forskellige, hvis et menneske løj eller talte sandt.[3] Udgangspunktet er en hypotese om at et menneske lyver, når det svarer med udgangspunkt i et konstrueret billede, og taler sandt ved at svare med udgangspunkt i huskede billeder.

Havde man sat sig grundigere ind i modellen ville man vide, at modellen ikke støtter denne hypotese. Hvis en person f.eks. bliver spurgt ”Befandt du dig på sted X tidspunkt Y?” og han derefter kigger op og til højre (konstruerer et billede) og svarer ”Ja”, kan man ikke drage den konklusion at personen har løjet. I det tilfælde han så sig selv befinde sig på sted X, vil der være tale om et billede han ikke har set med egne øjne, men som han forestiller sig det ville have set ud fra en observatørs øjne, da han sad det pågældende sted.

I forskningen af NLP introduceres dermed et paradoks. For de mennesker, der tager afstand fra pragmatismen, vil det kræve en betydelig indsats mht. tid og evt. penge - f.eks. ved at læse bøger og gå på kurser - at lære nok om modellen, til at kunne forske i feltet. Paradokset fremkommer når man kombinerer dette med skepsis overfor NLP. Hvem ville investere store mængder tid og måske også penge, i noget man var skeptisk overfor, for at sikre sig at man ved nok om emnet? Og måske endnu vigtigere, ville man i processen være klar over, at man ikke vidste nok? Personligt tvivler jeg ikke på at mængden af inkompetent forskning er skabt af mennesker, der ikke ved at de er inkompetente på området.

Der findes en mindre mængde forskning, der har større succes med at arbejde indenfor præmisser, som ikke strider mod de modeller de undersøger. Her kan der refereres til Dilts & Epstein (1995) Appendix C, hvor der gennemgås et forskningsresultat. Undersøgelsen er foretaget af François Loiselle fra Université de Moncton. Her vises det hvordan tre grupper udvikler deres evne til at stave. Gruppe 1 bliver bedt om at visualisere ordene mens de kigger op til venstre. Gruppe 2 bliver bedt om at visualisere mens de kigger ned og til højre - dette er området for kinæstetiske oplevelser. Gruppe 3 bliver bedt om at visualisere, altså ingen instruktioner om øjenbevægelser. Gruppe 4 får ingen instruktioner i hvordan de skal gøre. Før grupperne bliver instrueret i hvad de skal gøre, viser en test at alle grupper ligger nogenlunde ens. Efter instruktionerne rangerer grupperne således: 1, 3, 4, 2; hvor gruppe 1 er bedst og 2 dårligst. Ved en senere test rangerer grupperne således: 1, 3, 2, 4.

Fortolker man resultatet i forhold til øjenbevægelserne kan man se, at personer der visualiserer og specifikt bliver bedt om at kigge et bestemt sted, klarer sig bedst begge gange efter instruktionerne. Personerne der bliver bedt om at visualisere og lave modstridende øjenbevægelser klarer sig dårligst i første test, men ved en senere test klarer de sig lige så godt som personerne der kun blev bedt om at visualisere. Forklaringen på dette udfald er, at personerne der havde fået modstridende instruktioner, sandsynligvis har glemt de forkerte øjenbevægelser, fordi det ubevidst er unaturligt og derfor kun har husket beskeden om at visualisere.

Der findes altså både forskning der støtter og afviser forskellige modeller, der er indeholdt i NLP.[4]

 

2. NLP er en New Age strømning

Som det fremgår af bilag 2 er det svært at finde en klar definition af begrebet New Age. Umiddelbart lader det dog til, at det er ønskværdigt at holde sig uden for kategorien ”New Age”, da ordene benyttes i kritisk sammenhæng.[5] Hvad der dog umiddelbart fremgår af definitionerne af New Age begrebet i bilag 2 er dog, at der er tale om noget, der handler om religion og trosbillede. I denne artikel på dialogcentrets hjemmeside: http://www.dci.dk/?artikel=1423 sammenlignes NLP med Scientology. Her tager forfatteren begreber fra Scientology såsom: At blive clear, at have engrammer; og blander dem ukritisk sammen nogle af tankerne bag NLP:

”… Sindet er en art computer, der har modtaget en række data og programmer udefra, som bestemt ikke alle er lige hensigtsmæssige. Nogle af „optagelserne" blokerer for en effektiv databehandling, og disse fejlprogrammeringer skal fjernes, så man bliver clear.⁹

Forenklet sagt har mennesket fra naturens side modtaget noget hardware, en maskine (hjernen inklusive filtrene), men vi mangler at modtage den optimale software, manualen, der kan programmere hjernen mest effektivt og passende. Derfor udviklede Grindler og Bandler en „neuro-lingvistisk programmering", NLP, som den optimale software. Denne „omprogrammering" inkluderer ikke mindst teknikker til selvhypnose, så man kan motivere sig selv til at agere passende. Ved at nå ind til sindets ubevidste programmeringer - engrammer-ne - og reparere dem, kan man ifølge NLP frigøre et næsten uendeligt potien-tiale. …”

Fodnote 9 i artiklen lyder som følger: ”Se fx denne letlæselige danske introduktion til NLP http://www.nlpinfo.dk”. På denne hjemmeside er der hverken nævnt noget om at blive clear, eller skrevet noget om engrammer. I NLP litteraturen finder man heller ikke disse begreber benyttet, og det forekommer uheldigt, at forfatteren af artiklen hos Dialogcentret henter sin definition på en hjemmeside, og ikke i de oprindelige bøger.

Der er som tidligere nævnt ingen central organisation, der regulerer NLP. Derfor kan man ikke sammenligne NLP og Scientology på måden de er organiseret. Det kunne være interessant at få en redegørelse på, hvori forskellen mellem religion og overbevisninger består. Dernæst ville det være lettere at finde frem til de dele af NLP, der af kritikere betragtes som religiøse. At NLP på denne måde er religionsneutral, betyder også at kritikerne kan have haft held til at opspore organisationer der markedsfører NLP i en New Age relateret sammenhæng. Der findes dog også kristne mennesker i NLP feltet, bl.a. Bob Bodenhamer, der er medforfatter på Hall & Bodenhamer (1999) og bl.a. står bag siden: http://www.renewingyourmind.com/

 

3. NLP har ingen etik

Der er ingen instans der fremsætter etiske retningslinier for brugen af NLP, hvorfor den kritiseres for at kunne anvendes uetisk. Ligesom modellen har sine filosofiske rødder i pragmatismen, må etikken også betegnes som værende pragmatisk. Garantien for kompetence og etik hviler på certificeringer fra de forskellige uddannelsessteder. Men man vil til enhver tid kunne kalde sig NLP Practitioner, uagtet om man handler stik imod en defineret etik. Det er kun certificeringen, der står på spil.

At etikken afhænger af situationen lader ikke til at falde i god jord hos personer, der grundlæggende opfatter etikken som værende deterministisk. Dagbladet Information skriver følgende i en artikel:

”NLP har ikke selv noget værdisæt. Modellen ses af opfinderne og mange udøvere som et neutralt ’værktøj’ der kan forbedre enhver form for kommunikation. Altså også selv om det drejer sig om overtro og kristendom. NLP er netop voldsomt kritiseret for denne mangel på indbygget etik. Modellen kan uden videre bruges til at vinde tilfældige retssager og politiske kampe med, den er et villigt redskab for spindoktorer, retorikere, jurister, reklamefolk, hetzpolitikere og religiøse fanatikere”[6]

Netop fordi modellen er fremkommet ved at modellere excellente kommunikatører, er indholdet af modellen ikke noget nyt; det er derimod struktureringen af disse virkemidler. Af denne årsag vil alle personer benytte kommunikative virkemidler, som kan beskrives af modellen, uden at have kendskab til disse. Det er det faktum, der vanskeliggør en etik, der er andet end pragmatisk.

 

Afsluttende om kritikken

NLP lider under måden den udbredes på og dens rødder i pragmatismen. Den manglende styring af feltet betyder at alt kan inkluderes under de tre bogstaver, og dermed tiltrække kritik til modellen som helhed. Spiritualitet og religion kan således let sammenføjes med NLP, så snart en gruppe mennesker beslutter at lave forbindelsen. Mængden af forskning er relativt lille, men forskning i modellen er også noget ganske nyt. Det lader til at nogle af personerne fra anerkendte NLP-organisationer har indset, at der er et stigende behov for videnskabelige data. Personligt vil jeg afvise påstanden om at NLP er uvidenskabeligt og at der skulle være noget religiøst i modellen. Om den tilhører New Age afhænger i høj grad af, hvad begrebet indebærer, hvorfor en klar definition ville være ønskværdig.

 

---